Pavilloner som midlertidige løsninger

Vores pavillon-moduler tilbyder en god og hurtig løsning på et akut, midlertidigt pladsproblem, hvor fokus er på økonomi frem for luksus.

Lej pavillon-moduler og få en god løsning med fokus på økonomien. Anvendelsesmulig-hederne er mange - kontorlokaler, mandskabsvogne, beboelses-pavilloner, klublokaler og meget andet.

Pavillon-modulerne er brugte moduler, der har været lejet ud tidligere. Modulerne bliver renoveret efter endt udlejning, så de er istandsat og nymalede ved lejemålets start. Der er mulighed for både at leje og købe pavillon-modulerne.

Vi har to forskellige typer pavillon-moduler: LB Pavilloner og JYTAS Pavilloner. Læs mere om de forskellige typer nedenfor.


LB Pavilloner

Disse pavilloner er 32 m2 (længde 9,00 meter x bredde 3,60 meter) og fremstår med grå træbeklædning og grøn stern med skjult tagnedløb. Den fleksible vægkonstruktion gør det muligt at sammensætte flere LB Pavilloner, såvel i længden som i bredden (arealet bliver 64 m2, 96 m2, 128 m2 osv.) Ud over standard-modulet tilbyder vi også køkken- og toiletmoduler, der kan integreres i den samlede planløsning.


JYTAS Pavilloner

JYTAS Pavilloner findes i forskellige mål, bl.a. 4,50 x 9,00 meter og 4,50 x 12,00 meter. Pavillonerne fremstår udvendig med vandfast krydsfiner og tagpap. Vi har mange forskellige indretninger, og ombygger gerne en eksisterende pavillon for at imødekomme kundens ønsker.

Eksempel på byggeri med Pavillon-moduler, SFO, Videbæk Skole.



Kontakt os for at få yderligere informationer om mulighederne.